The Scoop Collection
Jeg har altid været vild med den stemning, man får, når man sidder på en lille café en varm sommerdag med noget iskoldt i hånden. Det var præcis den følelse, jeg gerne ville fange, da jeg skabte The Scoop Collection.
Hvert lys er håndlavet af mig – fra den første blanding af voks til den sidste lille scoop på toppen. Jeg elsker, at de ligner små isdesserter, men samtidig passer ind som en elegant del af indretningen.
Som altid bruger jeg luksusvoks og nøje udvalgte duftolier importeret fra England, og fordi alle lys bliver lavet i hånden, vil der altid være små forskelle. Det er en del af charmen – og det, der gør hvert eneste lys helt unikt.
Jeg håber, de kan bringe lidt sommer, hygge og ro ind i dit hjem, præcis som de gør i mit 🍨
OBS: De kan laves både med og uden duft.